Der er ting man ikke kan tænke sig til og ting man ikke kan tale sig ud af.

Min oplevelse er, at en opstilling lige kan gå den tand dybere, at den kan nå derned hvor vores ord ikke rækker.

Familieopstilling med klude eller figurer kan bruges til stort set alle problematikker, som dit liv indeholder eller har indeholdt.

Stofstykker
Det eneste, det kræver af dig, er:

  • At du er nysgerrig
  • At du har tillid til at lade mig guide dig
  • At du er åben og klar til at lytte indad

Familieopstilling med stofstykker eller figurer er ikke som traditionel terapi, hvor vi sidder overfor hinanden og samtaler. Opstilling handler om hvad der sker i kroppen og hvilke tanker der kommer, mens du står på kludene eller flytter rundt på figurerne. Min erfaring er, at du ikke kan tænke dig til svaret. Bruger vi klude er du på gulvet, når vi sætter en opstilling op. Med figurer kan vi sidde ved bordet.

I opstillingen får du selv svar på dine spørgsmål og ny indsigt i dit liv, og du lærer at mærke og stole på de tanker, der kommer til dig.

Anbefaling fra en klient:

”Jeg har fra start været lidt/meget skeptisk på, at sådan nogle kludestykker, som man står på, skulle kunne gøre en forskel og svare på nogle spørgsmål fra det virkelige liv.
Men det kan det! Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor præcist det er!
Så jeg er fan! Af en metode, som ikke kræver andre virkemidler end nogle stofstykker, dig selv, dine umiddelbare tanker – og en god vejleder. Den er hurtig (red.: en opstilling kan sidestilles med 5 terapisamtaler) og effektiv.

Jeg vil anbefale Katrine som vejleder, fordi:

Katrine er en meget rolig vejleder, som giver plads til, at du tænker og mærker efter. Så intet pres, det er ok, at der er stille, mens der mærkes efter hos dig. Intet er forkert eller for fjollet. Du skal blot sige, hvad der falder dig ind. Katrine formulerer sit næste spørgsmål ud fra det, du lige har sagt og flytter eventuelt kyndigt rundt på opstillingen eller bringer nye og relevante klude i spil.

Jeg føler mig i trygge hænder med Katrine som vejleder.

Så hvis du har en udfordring eller problemstilling i dit liv, som du gerne vil have belyst på en eller anden måde, så prøv opstilling hos Katrine. Du kommer hjem med noget brugbart efter bare én session.” Mette.