Nogle gange kan jeres parforhold udvikle sig i en anden retning, end I drømte, håbede og talte om da I først mødte hinanden.

Skænderier og misforståelser kan pludselig blive hverdagen. Følelsen af at være overset, taget for givet eller kritiseret af sin partner kan komme til at fylde. I kan komme til at glemme hvad det var, I en gang forelskede jer i hos hinanden.

Med tiden kan det medfører at I trækker jer fra hinanden og dermed begynder at leve jeres liv mere separat og individuelt.
I parterapi vil vi ud fra jeres problemstilling kigge på de mange faktorer jeres kærlighedsliv og parforhold påvirkes af.

Det kan bl.a. være:

  • Misforstået kommunikation
  • Konfliktfyldt samvær
  • Forskelligt syn på børneopdragelse
  • Udfordringer i forhold til eget eller partnerens arbejdsliv
  • Tid til samvær
  • Manglende sex-lyst
  • Økonomiske spekulationer
  • Sygdom
  • At have svært ved at udtrykke egne behov
  • Forskellige ønsker for parforholdet

Det er aldrig for sent at få det parforhold som i drømmer om