Online terapi

Jeg tilbyder individuel terapi via Skype. Forløbet kan være online hver gang eller skiftevis med konsultation hjemme hos mig eller online.

I online terapi benytter jeg præcis samme terapeutiske metode, som hvis du sad i min praksis. Min erfaring er, at online terapi virker lige så godt som terapi i klinikken. I nogle få tilfælde endda bedre, fordi det skaber et meget tæt og uforstyrret rum.

Let og praktisk

Du kan naturligvis befinde dig ethvert sted i Verden – bare du har en rimelig internetforbindelse og en computer med webcam, en telefon eller iPad/tablet. Jeg benytter som udgangspunkt Skype.

  • Med skype kan du sidde derhjemme i trygge omgivelser og tale med en terapeut om det, som er svært for dig.
  • Online terapi kan være en løsning for dig, som synes det kan være svært at opsøge en psykolog eller terapeut.
  • Jeg kan tilbyde terapi til dig, uanset hvor du bor – du skal blot bruge en computer, en internetforbindelse og et webcam (sidder på de fleste nye computere). (Der er fortsat tillæg på 100 kr. for skype-terapi efter kl. 17.00).


Skriv eller ring, så finder vi en tid, som passer!

Gode grunde til at vælge skype-terapi:

  • Du bor langt fra min praksis?
  • Du vil gerne sidde hjemme i dine egne trygge omgivelser?
  • Du vil gerne veksle mellem at komme personligt og modetage terapi online
  • Du kan have svært ved at finde tid i en travl hverdag?
  • Du lider af angst eller andre psykiske udfordringer, som gør det svært at komme i min praksis?
  • Du har et fysisk handicap, som begrænser dine muligheder for at komme i terapi?
  • Du vil gerne spare tid og penge på transporten?
  • Du bor i udlandet og har brug for terapi?
  • ……. ‘Din egen personlige grund til at vælge en online session’.

 

Betingelser for brug af Online terapi

  • Du har en stabil internetforbindelse. Hvis din forbindelse går ned, eller der sker et eller andet teknisk uheld, kan vi fortsætte pr telefon. Jeg ringer dig op.
  • En Online terapi session tager en time incl. den tid, det måtte tage at oprette kontakt og til uforudsete tekniske afbrydelser.
  • Jeg gemmer ikke samtalen på nogen måder og sletter dig som kontakt i Skype efter sessionen.
  • Alle samtaler er omfattet af tavshedspligt – Du kan derfor have tillid til, at de oplysninger, du giver mig, ikke gives videre til andre.